Rejseblogs fra Travellerspoint

2 dage til Ecuador...

Så nærmer vi os med hastige skridt den 9. Marts, og startdagen på Camillas og mit 3,5 månedlige eventyr! Vi har efterhånden taget afsked med diverse venner og familiemedlemmer, og glæder os nu bare som sindssyge til at komme ned i varmen! Kulden herhjemme føles mere og mere uudholdelig jo tættere vi kommer på afrejsedagen. Det bliver skønt med noget sol og varme! Og så satser vi på at den sidste sne er væk når vi er hjemme igen, meeen man ved jo selvfølgelig aldrig...

Det er siden sidste update blevet bekræftet, at vi er kommet i samme rejsegruppe, og vi kan nu kalde os deltagere af gruppe B. Jeg tror langt om længe at alt er på plads og indkøbt til rejsen, så nu mangler vi bare at pakke og så er det off to Quito! Der er kun én ting, der for mit vedkommende ligger en dæmper på rejsefeberen - jeg fik i sidste uge lavet et vrid i mit knæ, hvilket har resulteret i at jeg dårligt kan gå på det. Var på skadestuen i dag og fik heldigvis afkræftet alle risici for eventuelle brud, men fik tilgengæld at vide, at jeg skal holde det i ro de næste par dage. Vi krydser fingre for at det snart går i sig selv, så vi kan komme ud og vandre i vores nyindkøbte vandrestøvler!

Jeg kan mærke at jeg personligt kommer til at savne dem herhjemme, men er sikker på at tiden kommer til at gå hurtigt med alt det vi skal opleve. Det bliver fantastisk at komme ud i verden, og så vender vi hjem til den danske sommer! Vi tager en masse billeder undervejs, og vil lave løbende opdateringer her, så I herhjemme kan følge lidt med og begrænse jeres bekymringer så vidt muligt. Vi passer på hinanden. Det bliver en uforglemmelig rejse!

/ Sofie

Skrevet af Camilla FS 09:45

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint